CHAT
CITA-lånet er en fællesbetegnelse for låntyperne F-Kort, RenteKort og FlexKort. Navnene varierer, alt efter hvilken kreditforening du er i dialog med.
CITA-lånene er blevet oprettet i 2013, og de bliver populært kaldt for afløseren for F1’eren (FlexLån® med etårig rentetilpasning).
Lånet blev introduceret, da diverse ratingbureauer og Finanstilsynet var bekymrede over, at næsten 50 % af alle udlån bestod af F1-lån, og at der i 2012 skulle refinansieres for næsten 800 mia. kr.
I 2016 er dette tal nede på 310 mia. kr., og tallet forventes at falde yderligere. Det skyldes ikke alene CITA-lånets indtog, men i høj grad at rentekurven er fladet ud, og at det i en periode har været billigere at vælge F3 (rentetilpasning hvert tredje år).
Har du talt med en bank eller kreditforening om lån, har de med stor sandsynlighed forsøgt at få dig til at optage dette lån.
Lånet er nemlig rigtig smart for banken.
Forklaringen på dette er, at kreditforeningerne bliver vurderet af forskellige ratingbureauer.
Hvis de vurderer, at der af den ene eller anden grund er høj risiko ved forretningen, vil de ”downgrade dem”, altså give dem en dårligere karakter.
Denne dårligere karakter er med til at gøre det sværere at sælge obligationerne, og dermed svært at drive deres forretning.
Et CITA-lån er kendetegnet ved en variabel rente, der fastsættes hvert halve år. Ud over at du betaler CITA-renten, så betaler du også et rentetillæg, som kreditforeningen selv forhandler sig frem til. Rentetillægget er noget, som er lagt oven i CITA-renten for at gøre det mere attraktivt for investorerne at investere i disse lån.
Lånet bliver refinansieret i intervaller fastsat af realkreditinstitutterne – for øjeblikket er det hvert tredje år hos de fleste kreditforeninger.
På CITA-lånet betaler du altså ikke kun rente og bidrag som på alle andre lån, du betaler også et rentetillæg. Dette tillæg kan ændre sig ved hver refinansiering af lånet.
For at forstå hvorfor CITA lånet er smart for kreditforeningerne, er det på sin plads at forklare hvilke lån, der ikke er smarte for kreditforeningerne.
De klassiske F1 lån, er ikke smarte for kreditforeningerne. Det er de ikke, fordi ratingbureauerne har sagt at de er risikable. Årsagen til at de er risikable, er at de skal refinansieres hver år.
Det kan godt være, at du som låntager har lånt pengene i 30 år, men med F1 lånene har kreditforeningen kun lånt dem i 1 år af obligationsinvestorerne.
Det betyder, at kreditforeningerne hvert år skal ud og spørge om de må låne pengene igen. Obligationsejerne kan, i princippet, nægte at udlåne pengene igen – hvilket, øjeblikkeligt, vil give kreditforeningen et meget stort problem.
Derfor er lånet, af princip, risikobetonet for kreditforeningen.
CITA lånet er derimod smart, da det tilbyder det som kunderne efterspørger, nemlig den meget lave helt korte rente pt. 6 måneder.
Derudover skal lånet heller ikke refinansieres hvert år. Hvor ofte det er, er op til kreditforeningen at beslutte. Den første gang de blev udstedt, var det med refinansiering efter 3 år, men når disse 3 år var gået, kunne kreditforeningen igen beslutte hvor langt tid der skal gå – Det kan de stadigvæk.
Kreditforeningerne kan også bestemme, hvilken måde obligationerne skal sælges på, samt hvilken rente der skal ligge bag.
Den løbende betaling af et Kortrentelånet dækker de samme poster som rentetilpasningslån.
CITA lån er kendetegnet ved, at det bliver refinansieret oftere – på nuværende tidspunkt hvert tredje år.
I forbindelse med hver afslutningen af en refinansieringsperiode kan du indfri lånet helt eller delvis til kurs 100.
Mellem refinansieringerne vil du ofte tabe penge, hvis du indfrier eller refinansierer.
Der er flere fordele ved CITA-lånet:
CITA-lånene ligger i 2016 omkring 0-0,1 % i rente og har derfor lav månedlig ydelse. Samtidig har lånet en lavere bidragssats sammenlignet med det konkurrerende F1-lån, som de seneste år er steget mærkbart, specielt ved afdragsfrihed. Samtidig har både Totalkredit og Nordea valgt ikke at udstede flere F1- og F2-lån. Derfor vil mange låntagere, som normalt hælder mod de korte FlexLån®, være tilbøjelige til at vælge et CITA-lån.
CITA-lånene bliver som udgangspunkt rentetilpasset hver sjette måned, og netop dette er med til at give fleksibilitet til lånet. Hvis renten begynder at falde/stige, kan kursen godt bevæge sig lidt væk fra kurs 100. Men da der kun går seks måneder, før lånet bliver rentetilpasset, vil lånet i teorien ikke komme ret langt væk fra kurs 100. I praksis er der dog en række faktorer, herunder fx et rentetillæg eller et rentegulv, der gør at kursen godt kan komme væk fra kurs 100.
Hvis du er af den overbevisning, at renterne vil fortsætte med at falde, vil et CITA-lån være at foretrække. Da renten bliver tilpasset hurtigere end ved FlexLån®, får du også hurtigere glæde af et rentefald.
Ligesom med alle andre lån er der også en bagside af medaljen. Nogle af CITA-lånets ulemper er:
Når lånet skal refinansieres (typisk hvert tredje år), har kreditforeningen mulighed for at ændre en masse vilkår på lånene. De har mulighed for at ændre følgende variabler:
Som udgangspunkt bliver disse punkter fastsat ud fra, hvad markedet og investorerne efterspørger.
Det betyder, at kreditforeningen stort set ikke kan komme i problemer med denne låntype. Hvis der opstår bekymring om, at lånene bliver refinansieret for ofte, skal banken bare hæve denne grænse.
For låntagerne betyder det, at det lån, de optager i dag, ikke nødvendigvis er det samme lån om fem år. Det er en risiko, der følger med.
Ligesom det er en fordel, at lånet hurtigt rentetilpasses ved rentefald, lige så stor en ulempe er det, at lånet bliver rentetilpasset ofte ved rentestigninger.
Som udgangspunkt er det godt for kunderne, at kreditforeningen ikke har problemer. Det er dog ikke det samme som, at selve lånet er godt for kunderne.
I nogle situationer kan lånet være ganske attraktivt for kunderne, mens det i andre situationer ikke er det optimale udfra kundens givne situation.
Hvis man forventer rentefald, er lånet smart da man relativt hurtigt får glæde af rentefaldene.
Et forenklet eksempel kan være:
Renten er i dag på 5%, og forventes at falde til 4% om et halvt år.
Ved et F1 låser du renten fast på 4,5% i ét år.
Ved CITA lånet betaler du det første halve år 5%, men får allerede glæde af rentefaldet om 6 måneder. Er det som forventet, betaler du så her 4,0%.
Det lyder, som udgangspunkt, godt.
Der hvor lånet kan give komplikationer, er hvis det går den anden vej. Er der en forventet rentestigning, får du som kunde nemlig også ”glæde” af rentestigningen, hurtigt!
En anden ulempe, kan være det forhold der var til bankens fordel, nemlig banken eller kreditforeningens ret til at beslutte en række forhold.
Foruden refinansieringsdato og rentetype, skal de også beslutte hvilket tillæg der skal være foruden renten.
Du betaler som låntager således ikke kun CITA renten, men også tillæg til obligationsejeren.
Kreditforeningen vil, som udgangspunkt, vælge et tillæg som den tror vil tilfredsstille obligationsejerne til at handle obligationerne omkring kurs 100.
Vælger den dog et for højt tillæg, eller går ud over det som obligationsejerne finder tilstrækkeligt, vil kursen stige til mere end kurs 100.
Du har som låntager IKKE ret til at opsige lånet til kurs 100.
CITA-lån og FlexLån® minder meget om hinanden, men der er visse forskelle. For at forstå forskellen – og for at forstå, hvorfor CITA-lånet er smart for kreditforeningerne – forklarer vi nedenfor, hvorfor ratingbureauerne og Finanstilsynet ikke er så begejstrede for F1-lånene.
De klassiske F1-lån er ikke smarte for kreditforeningerne, fordi ratingbureauerne har sagt, at de er risikable.
Årsagen til, at de er risikable, er, at de skal refinansieres hvert år.
Det kan godt være, at du som låntager har lånt pengene i 30 år, men med F1-lånene har kreditforeningen kun lånt dem af obligationsinvestorerne i et år.
Det betyder, at kreditforeningerne hvert år skal ud og spørge, om de må låne pengene igen. Her kan obligationsejerne i princippet nægte at udlåne pengene igen – hvilket øjeblikkeligt vil give kreditforeningen et meget stort problem. Derfor er F1-lånet af princip risikobetonet for kreditforeningen.
Mens rentetilpasningen og refinansieringen sker samtidig på et FlexLån®, er det anderledes for et CITA-lån.
Her ændres renten løbende, uden at lånet refinansieres. Normalt er den seksmåneders CITA-rente lavere end renten på et F1-lån, fordi renten fastsættes halvårligt fremfor årligt.
Som låntager betaler du ud over CITA-renten også et rentetillæg, og det gør, at lånet samlet set ender med en rentebetaling på omkring 0 % i 2016.
Refinansieringen sker ikke hvert halve år ligesom rentetilpasningen, men derimod med et længere interval (i øjeblikket typisk hvert tredje år).
Det betyder, at kreditforeningen nu har færre refinansieringer hvert år, og de er bedre fordelt ud over året.
En anden væsentlig forskel er, at FlexLån® bliver udstedt som et kontantlån. Det betyder, at du altid vil få et FlexLån® til kurs 100, og at det derfor er renten, der ændrer sig, når kursen går op eller ned.
Et CITA-lån er et obligationslån, og derfor kan du få en kursgevinst/kurstab ved oprettelse af dette lån. Lånet er dog som udgangspunkt meget tæt på kurs 100, og derfor vil du ikke mærke det væsentligt.
Årsagen til kurs 100-udgangspunktet er, at investorerne får en ny ”markedsrente” hvert halve år. Hvis investorerne ikke opfatter rentetillægget som værende attraktivt nok, vil obligationen handles under kurs 100, mens hvis de synes, de bliver ”overkompenseret”, bliver obligationerne attraktive, og de vil handles over kurs 100.
CITA-lån er spekulative, da økonomien bag lånene i et vist omfang er lagt i hænderne på banker og realkreditinstitutter, der fokuserer på at tjene så mange penge som muligt.
Denne ulempe skal dog modstilles den lave rente på lånene, der meget vel kan vise sig at gøre denne lånetype til den billigste over tid.
RenteKort-lån er for dig, der har luft i økonomien til at modstå større udsving i den månedlige betaling.
Vi anbefaler, at du kun optager denne form for hybridlån, hvis du er meget bevidst om fordele og ulemper og indstillet på, at både din månedlige udgift og det samlede tilbagebetalingsbeløb kan stige betragteligt med tiden. Lånet kan også være aktuelt for dig, som ønsker fleksibilitet, og som arbejder ud fra en kort tidshorisont.
