Hvad kan jeg købe bolig for?

Hvor mange penge du kan købe bolig for vurderes ud fra en række faktorer i forhold i din personlige økonomi.

Din personlige økonomi

Både banker og realkreditinstitutter vurderer hver enkelte, eventuelle lånoptager i forhold til risiko. Når der optages et lån, er der altid en chance for, at lånoptager ikke kan betale disse penge tilbage. Derfor vurderer banker og realkreditinstitutter en række forhold, både objektive og subjektive, som kan have indflydelse på risikoen for, at lånet ikke kan betales tilbage. Disse forhold inkluderer blandt andet:

  • rådighedsbeløb
  • gældsfaktor
  • soliditet
  • betalingshistorik.

 

Rådighedsbeløb

Et rådighedsbeløb kan defineres som det beløb, en husstand har tilbage hver måned, efter at have betalt alle faste udgifter. I forbindelse med udlån gælder der visse tommelfingerregler for, hvornår man som lånoptager er attraktiv.

Minimumsrådighedsbeløbet kan svinge fra institut til institut. Dog har Finanstilsynet udarbejdet nogle retningslinjer, for det rådighedsbeløb en husstand som minimum skal have om måneden, for at kunne betragtes som havende normaløkonomi og dermed være attraktiv som lånoptager:

En husstand bestående af to voksne og to børn skal have et rådighedsbeløb på minimum 13.500 kroner om måneden, for at blive betragtet til et lån. Dog vil de fleste udlåningsinstitutter kræve et rådighedsbeløb på over ovenstående beløb.

 

Gældsfaktor

En anden faktor i forhold til risiko er husstandens gældsfaktor. Gældsfaktor er et tal, som indikerer hvor meget gæld en husstand har, og regnes ud ved at dividere husstandens samlede gæld med husstandens indkomst før skat. Dette vil sige, at jo mindre gæld og jo højere indkomst en husstand har, jo bedre chance er der for, at indkomsten kan dække udgifterne til et lån, og jo mindre risiko er der for udlåner ved at låne pengene ud.

I forhold til optagelse af lån gælder nogle tommelfingerregler for, hvor høj en gældsfaktor en husstand maksimum kan have, for at blive overvejet til et lån. Ifølge Finanstilsynet bør gældsfaktoren for en husstand med fast ejendom ikke overstige 3,5. For lejere gælder det, at gældsfaktoren ikke bør overstige 0,75, hvis man til gengæld ejer andre værdier, som fx en bil. Pensionister har anderledes krav, da disse typisk ikke har en ligeså høj indtægt og ligeså mange år til at tilbagebetale et lån. For pensionister gælder det derfor, at gældsfaktoren ikke bør overstige 2 for en ejerbolig, 1 for en andelsbolig og 0,3 for en lejebolig.

 

Soliditet

Soliditetsgrad er også en faktor, som har indflydelse på risikoen i forbindelse med et lån. En husstands soliditet er en procentsats, som fortæller noget om husstandens formue i forhold til samlede værdier.

Husstandens soliditetsgrad udregnes ved at dividere formue med aktiver/værdier. Eksempelvis har en husstand en lejlighed til 2 millioner kroner, en bil til 500.000 kroner og skylder i alt 1,8 millioner kroner. I alt har husstanden altså aktiver for 2,5 millioner kroner, hvoraf de har betalt de 0,7 millioner. Hvis man dermed dividerer formuen på 0,7 med aktiverne på 2,5, får man at husstanden har en soliditetsgrad på 28%.

I forhold til soliditet spiller alder også en rolle. Som ung familie med studiegæld osv., kan det være acceptabelt med en lav soliditet. Faktisk kan det i nogle tilfælde være acceptabelt med en soliditetsgrad på under nul, men dette er igen op til det enkelte institut. Nærmer man sig derimod pensionsalderen, skal ens soliditetsgrad gerne være over 50.

 

Betalingshistorik

En sidste og mere subjektiv faktor i forhold til risiko er den eventuelle lånoptagers betalingshistorik. Her vurderes det, hvor god eller dårlig vedkomne før har været til at overholde aftaler med bank eller realkreditinstitut. Med andre ord kigger udlåner fx på, om vedkomne har betalt til tiden og/eller har haft overtræk i længere tid af gangene.

 

Hvad kan jeg købe hus for – beregningen

De fleste banker og realkreditinstitutter har en funktion på deres hjemmeside, hvor man kan få en ide om, hvor meget man kan købe hus for. Disse ’beregnere’ tager udgangspunkt i nogle meget generelle faktorer, og forbliver derfor ’et slag på tasken’. For at få et konkret bud på hvor meget man kan købe bolig for, skal man have en specialist til at gennemgå sin økonomi.

Når dette er sagt, findes der to måder hvorpå man selv kan regne sig frem til en ide om, hvor meget man kan købe bolig for. Disse to metoder, eller tommelfingerregler, kaldes henholdsvis Indkomstmetoden og Boligudgiftsmetoden.

 

Indkomstmetoden

Ved indkomstmetoden gælder det, at man tager udgangspunkt i husstandens samlede årsindkomst (før skat), ganger denne med 3,5 og derefter lægger husstandens samlede nettoformue til. Herved får man et cirkatal for, hvor meget man kan købe bolig for.

Eksempel:

(33.000 kroner (indkomst før skat) x 12 (måneder) x 3,5) + 150.000 kroner (opsparing) = cirka 1.536.000 kroner at købe bolig for.

 

Boligudgiftsmetoden

For at kunne regne sig frem til et mere præcist tal ved hjælp af boligudgiftsmetoden, er det vigtigt at have et klart overblik over sin privatøkonomi. Ved hjælp af denne metode er det muligt at regne sig frem til, hvad man cirka har råd til at bruge på udgifter til boligen. Udregningen lyder på boligudgifter (forbrug og vedligeholdelse inkluderet) om måneden ganget med 165.

Eksempel:

11.000 kroner (skøn for udgifter man kan betale) x 165 = omkring 1.815.000 kroner at købe bolig for.

2 Kommentarer. Skriv kommentar

  • Jeg er pensionist , men ønsker at købe et rækkehus!
    Har 200. 000
    Kan jeg det?
    Tove Ruth

  • Kære Tove. Beklager det sene svar.
    Desværre er det sjældent muligt som pensionist at købe bolig, men det skader jo ikke at spørge banken, så det vil jeg helt klar anbefale dig at gøre. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.

FÅ VORES 10 BEDSTE TIPS
Vil du blive klogere på boliglån?
Tilmeld dig nyhedsbrevet, og modtag din gratis e-bog med det samme.
Nyhedsbrevet kan altid afmeldes.
Menu