CHAT
Når dit FlexLån® skal have fastsat en ny rente, kaldes det refinansiering. Refinansiering af FlexLån® sker med det på forhånd aftalte interval, eksempelvis hvert år for et F1-lån, hvert tredje år for et F3-lån osv.
Som låntager ved du ikke, hvornår eller hvor at de nye CITA-baserede rentekort, flexkort og F-kortlån skal refinansieres. Det afgør den bank eller kreditforening, der har udstedt lånene.
Det er en god idé at være på forkant med sin refinansiering, så du kan tage stilling til, hvad du vil gøre, næste gang dit lån skal refinansieres.
Vi har mulighed for at holde øje med, hvornår du næste gang skal refinansiere, så du er sikker på at få undersøgt dine muligheder i tide. Se mere om vores låeneovervågning, der kan sikrer dig store besparelser.
Ved en refinansiering sælger kreditforeningen nye obligationer for at kunne blive ved med at låne dig pengene. Jo bedre pris, de kan sælge disse obligationer til, jo lavere rente får du som kunde.
Når du eksempelvis har et F1-lån, har du måske underskrevet en lånekontrakt på et 30-årigt lån. Men bag lånet har kreditforeningen kun lånt pengene til dig i et år. Det betyder, at de efter det første år skal ud og låne penge igen. Fortsætter du med F1-lån, skal kreditforeningen hvert år ud og låne pengene for en etårig periode.
Kreditforeningens låntagning sker via nogle særlige obligationer, der ikke afdrages på, og som kun løber i den aftalte periode. Renten på disse obligationer er p.t. 1 %.
Det er dog ikke den rente, du som låntager kommer til at betale. Lånet bliver nemlig udbetalt via det såkaldte kontantlånsprincip, som gør, at kursgevinsten eller tabet omregnes til en rente. Er kursen for en 1 %-obligation med en løbetid på et år over kurs 100, betaler du som låntager en lavere rente.
Du har med denne lånetype dog ikke mulighed for at indfri lånet til kurs 100, som man ellers kender fra de almindelige fastforrentede obligationslån.
Indfri til kurs 100
Ved en refinansiering har du mulighed for at indfri lånet til kurs 100. Det er dog vigtigt, at du meddeler din kreditforening ønsket om at indfri lånet i god tid, da de fleste kreditforeninger ”låser” lånet cirka to måneder før refinansieringen. I den periode er det ikke muligt at opsige eller ændre lånet.
Profilændring (eksempelvis ændre fra F1-lån til F3-lån)
Du kan ved en refinansiering aftale en ny ”refinansieringsfrekvens”. Det betyder, at du eksempelvis kan gå fra F1 til F3. Dette koster et mindre gebyr på omkring 1000 kroner, og er langt billigere end en omlægning af lånet.
Afdragsfrihed
Ved en refinansiering har du mulighed for at omlægge din afdragsprofil.
Det betyder, at du har mulighed for at tilvælge eller stoppe din afdragsfrie periode. Denne ændring vil dog være gældende i hele den næste periode indtil lånet skal refinansieres igen. Du kan dog maksimalt have 40 afdragsfrie terminer (10 år).
Du skal i øvrigt blive godkendt af dit realkreditinstitut til have afdragsfrihed på dit lån, hvis du ikke allerede har det aktiveret.
Et af de mere omdiskuterede gebyrer, kreditforeningerne har opfundet, er den såkaldte kursskæring ved refinansiering. Her giver kreditforeningerne dig en dårligere kurs på obligationerne, end den kurs de egentlig er solgt til. Via kontantlånssystemet giver dette dig en højere rente.
På nuværende tidspunkt har de fleste kreditforeninger gjort kursskæringen særligt høj for de helt korte FlexLån® som F1- og F2-lån. Her er det normalt at betale 0,3 procentpoint i kursskæring. Det svarer cirka til 3000 kroner pr. million, du låner.
På de lidt længere Flexlån betales typisk kun 0,1 eller 0,2 procentpoint. Her betales kursskæringen også ”færre gange” eksempelvis efter tre år.
Hvis du har optaget et lån på 2 millioner kroner og kigger på en treårig periode, vil du med et F1-lån alene i kursskæringsgebyr skulle betale op mod 18.000 kroner. Det skal sammenlignes med et F3-lån, der i samme periode kun vil koste 2000 kroner.
De nye CITA-baserede lån skal også refinansieres. En del af salgsargumentet bag disse lån er, at du som kunde ikke skal betale kursskæringsgebyr helt så ofte som på et almindeligt FlexLån®.
Et RenteKort-lån skal dog stadig refinansieres, men det er kreditforeningen, der beslutter hvornår og hvor ofte. Der er ikke sammenhæng mellem, hvor lang renteperioden er og refinansieringens længde. Da lånene blev introduceret, var det med seks måneders rente, men med tre års refinansiering. På den måde får man det ”bedste” fra F1- og F3-lånene: en (endnu) lavere rente end med F1, men lige så lave refinansieringsomkostninger som med F3-lån.
Argumentet er rigtig nok, om end kreditforeningerne jo netop selv har fundet på dette nye gebyr, som gør deres nyeste produkt attraktivt.
Afdragsfrihed og refinansiering har som udgangspunkt intet med hinanden at gøre. Det skyldes, at det afdrag du laver på lånet ikke afspejles i de bagvedliggende obligationer. De bagvedliggende obligationer er per automatik afdragsfri.
Afdragsfriheden er en aftale mellem dig og kreditforeningen, reguleret af dansk lovgivning. Det er også lovgivningen, der kan give dig problemer, når afdragsfriheden udløber. Her kan du nemlig ikke bare forlænge den afdragsfri periode yderligere, hvis du har brugt alle 10 år.
Ønsker du yderligere afdragsfrihed, er du nødt til at omlægge lånet. En omlægning eller en konvertering er en relativt dyr affære, men kan være nødvendig. Skal lånet omlægges, hjælper dig med at gøre det så billigt som muligt.
